Meget rørt Victoria Beckham modtager British Fashion Award 2011
Mange husker nok årene efter Spice Girls, hvor Victoria Beckham gjorde et par ret uheldige forsøg på en solokarriere.
Det gik ikke rigtigt, så hun blev efterhånden kendt for den meget slanke, mutte skikkelse med de store solbriller ved David Beckhams side. Sådan kender vi hende sådan set stadig - MEN! Victoria Beckham har i dén grad fundet sin niche, efter at hun gav efter for sit hang til dyrt designertøj og begyndte at lave sit eget!
I går aftes modtog hun prisen for Årets Designer-brand ved British Fashion Awards, hvilket må siges at være én af de mest prestigefyldte priser denne aften. Det var en rørt og små-bævrende Victoria, som modtog sin pris, som blev overrakt af designer-kollegaen Marc Jacobs, og efterfølgende blev hun interviewet, hvor hun til kameraet sagde, at hun altid havde ønsket, at dette ville ske, men hun havde aldrig turde håbe det. Desuden takkede hun sit team gentagende gange og selvfølgelig David Beckham og deres fire børn.
Aftenens største vinder af prisen 'Årets Designer' blev Sarah Burton for Alexander McQueen, og desuden vandt cool Alexa Chung (selvfølgelig) prisen 'British Style Award'.
Se aftenens vindere her:
Årets designer: Sarah Burton for Alexander McQueen
Designer-brand: Victoria Beckham
Nyt firma: Christopher Kane
Herretøjs-designer: Kim Jones
Accessory-designer: Charlotte Olympia
Rød løber-award: Stella McCartney
Årets nye talent - Ready-To-Wear: Mary Katrantzou
Årets nye talent - Herretøj: Christopher Raeburn
Årets nye talent - Accessories: Tabitha Simmons
Model: Stella Tennant
British Fashion Award for en særlig præstation: Paul Smith
British Style Award: Alexa Chung
TIRSDAG 29.11.11 - Af Mette Marie Lei
Seneste artikler
Franske lækkerierAïny er kommet til Danmark og kan fås lige her! De lækre franske produkter er fri for alt det onde, og derfor elsker vi dem.
Rudolph Care er ikke bare frugten af hårdt slid for at skabe en hudplejelinie UDEN tilsatte kemikalier, men også prisvindende og helt igennem lækre luksusprodukter til hverdagsbrug.
De 5 mest læste
ELLE elsker ElleJulie er Danmarks næste TopmodelFranske lækkerierAïny er kommet til Danmark og kan fås lige her! De lækre franske produkter er fri for alt det onde, og derfor elsker vi dem.
Rudolph Care er ikke bare frugten af hårdt slid for at skabe en hudplejelinie UDEN tilsatte kemikalier, men også prisvindende og helt igennem lækre luksusprodukter til hverdagsbrug.










